Som telecom expense management provider udfører vi uvildig økonomisk rådgivning inden for tele- og dataområdet. I sin enkelthed går det ud på at tilvejebringe information om denne store udgiftspost hos virksomhederne. Typisk skaber vi i opstartsfasen et detaljeret overblik over, hvad virksomheden egentlig har af tele- og dataløsninger, altså hvad de ofte mange penge bruges på.

Illustration til uafhængig økonomisk rådgivning inden for tele- og dataområdet. Usorterede regninger. Creative Commons: Ben Onthemove.
Når dette område er analyseret og kortlagt, kan man som virksomhed drage nytte af to forskellige scenarier:
Økonomisk rådgivning scenarie 1 — forhandling af aftalen
Vi opnår typisk 30 – 40% bedre priser end kunderne selv kan opnå, fordi vi kender priserne på de enkelte kald, forbindelser og serviceydelser, da vi foretager mere end 50 forhandlinger hvert år for mere end 100 mio. kr. Det giver os en indsigt i telemarkedet og priserne, som ingen andre har. Denne viden lagres og benyttes i forhold til udbud i relation til udbyderne.
Økonomisk rådgivning scenarie 2 — Optimering af bestående aftale
De fleste virksomheder har typisk et tre-årigt aftaleforløb, hvor man ikke kan forhandle med andre udbydere. Men det er muligt at optimere sin aftale så den passer til det forbrug man har. Det bør her nævnes, at dit forbrug på dette område stiger mellem 5-10 % hvert eneste år, fordi kommunikation er i vækst, og fordi produktudbuddet og produktudviklingen fra udbyderne er konstant stigende.
Forbrug af mobildata steget med faktor 10
Eksempelvis er mobildata indenfor de seneste to år steget med en faktor 10. Dvs. brugte du for 100.000 for to år siden, bruger du måske for mere end 1 mio. i dag. Men langt de færreste ved, at de kan skære drastisk ned på omkostningen på dette område uden at forbruge mindre. Vi har for mange virksomheder sparet op til 40 % af deres udgifter til mobildata uden at skære i deres datamængder.
Fakturafejl og abonnementsgennemgang
To andre væsentlige områder inden for vores uafhængige økonomiske rådgivning er fakturafejl og abonnementsgennemgang. Vores erfaring viser, at ca. 10% af alle fakturaer fra din udbyder er forkerte og næsten altid i teleselskabet favør. Vi finder disse fejl og skaffer dig en kreditnota.
Abonnements gennemgang afstedkommer ligeledes typisk 10 % og i mange tilfælde væsentligt større besparelser. Oftest har din virksomhed for mange og i visse tilfælde for få eller de forkerte abonnementer, fordi uigennemskueligheden i udbydernes tilbud gør, at kunden blot skriver under uden at have analyseret på dette. De stoler med andre ord blindt på deres udbyder, fordi de godt ved, at de ikke kan analysere og sammenligne konsekvenserne.
Lavthængende frugter: Inaktive abonnementer opsiges ikke altid
Desto større din virksomhed er og desto mere kommunikation, desto sværere er det at gennemskue, kontrollere og huske at opsige abonnementer. I rigtigt mange tilfælde kan vi sammen med kunden opsige 5 – 20 % af abonnementerne fordi de ganske enkelt ikke bruges mere, men ikke er opsagte.

